Efterår på Kreta

"Har det regnet ovre hos jer?", spørger Georgios, pottemageren fra nabolandsbyen, en dag vi er på besøg. For intet er vigtigere, når efteråret kommer, end den første regn. Fra nu af skal de tørstige oliventræer samle kræfter til årets høst af det, der skal blive til noget af verdens fineste olivenolie.

Læs omLæs mere om vejret på Kreta. Lige nu og året rundt.

Næppe er strømmen af turister begyndt at aftage før kretenserne går i gang med at arbejde med deres jord. Der skal høstes druer til rosiner og vin, der skal laves Raki (Tsikoudia) og der skal forberedes til vinterens høst af oliven og appelsiner.

Læs omLæs mere om bjergvandring, cykelture, jeep-safaris og andre aktiviteter på Kreta.

Også for de besøgende udefra er efteråret en god tid for udendørs aktiviteter. Temperaturen falder selvom det stadig er behageligt varmt. På gode dage kan der bades til langt ind i november. Med færre turister får man mere ud af at besøge de mange historiske og arkæologiske seværdigheder på Kreta og øens bjergrige indre kan udforskes på vandreture, cykel- eller bilture.

Læs omLæs mere om museer og andre seværdigheder på Kreta.