Fester & Helligdage på Kreta

Fra Karneval til Jul

På Kreta lader man ikke en chance for at feste gå fra sig. Året er en lang række af fester og højtider, der som oftest involverer masser af god mad, vin, dans og musik. Her har vi beskrevet nogle af de mange fester og helligdage som præger årets gang på Kreta. Nogle af dem er officielle fridage, andre er lokale festdage - især fra Rethymnon distriktet, hvor vores feriehus ligger.

Foruden de fester og helligdage, der nævnes her, er der adskillige andre. Hver lille by festligholder navnedagen for byens skytshelgen, og afhængig af den lokale specialitet indenfor landbruget er der også festivaler for kirsebær, kastanjer, vandmeloner, vin, rosiner, oliven og appelsiner... nævn et eller andet - der skal nok være et sted, hvor der findes en fest for lige netop det!

1. januar

Πρωτοχρονιά (Protochroniá) Nytårsdag

'Protohronia' betyder helt bogstaveligt 'den første dag i året'. Og det er dagen, hvor Agios Vasillis (Sankt Vasilis) giver gaver til alle børnene. (Det sker nemlig ikke juleaften). Kommunerne på Kreta sponserer fyrværkeri nytårsaftenOm aftenen går folk i byen og alle gader, barer og natklubber er fyldte. En relativt ny tradition er kommunalt sponseret fyrværkeri musik og optræden. Der er også mange, der deltager i lotterier eller spil eller spiller kort på kafeneions eftersom nytårsdag regnes for at være en særlig heldig dag. Og det er en tradition at tage varsler for det kommende år efter hvem der kommer ind ad ens dør som den første i det nye år.

Som det kendes fra mange samfund rundt omkring er der ældgamle forestillinger, der har overlevet i ritualer, som involverer mad og spisning. I Grækenland har man således 'Η Βασιλόπιτα' (Ι Vasilópita) Nytårskagen. Før kagen bliver bagt gemmer man en lille mønt i dejen. Når kagen skal spises får hvert familiemedlem og hvem der ellers er tilstede et stykke. Man skærer også et stykke til husets velsignelse og alt efter familiens traditioner stykker til Kristus, forskellige helgener eller endda til 'Καλλικάντζαρος' (Kallikánitsas) Nisser / trolde. den som får stykket med mønten vil være heldig i det nye år. Denne tradition har rødder tilbage til en gammel fest kaldet 'Kronia' til ære for guden 'Κρόνος' (Kronos), far til Zeus og guden for korn og høst.


6. januar

Θεοφάνεια (Theofania) Helligtrekongersdag

På denne dag fejres Jesu dåb. Den markerer også afslutningen på julen. Dagen kaldes også 'Ta Fota', hvilket betyder 'Lysene'. I landsbyerne går præsten om aftenen rundt i gaderne og stænker vievand på husmurene for at velsigne hjemmene og deres beboere. Det er en ceremoni, der kaldes 'ayiasmos' eller vandets velsignelse.

En anden form for 'vandets velsignelse' til minde om Jesu dåb i Jordan floden er de spektakulære ceremonier, der finder sted i havnene eller ved floder, hvor de tiltrækker store skarer af tilskuere. Under ceremonien kaster præsten et kors ud i vandet. Unge mænd dykker så ud i det iskolde vand og forsøger at få fat i korset. Den som henter korset op igen siges at få held og lykke i det kommende år.


30. januar

Τριών Ιεραρχών (Trion Ierarchon) De tre hellige hierarker

Denne dag er en skolefridag til minde om skytshelgenerne for uddannelse: de tre hellige hierarker (Οι Τρείς Ιεράρχες), Vasillis den Store, Gregor af Nazianzus og Johannes Krysostomos, som var bisper i den tidlige kristne kirke.

I det 11. århundrede opstod der en diskussion om hvem af de tre, der var den største. Men så skete det, at de tre hierarker viste sig i en drøm for biskoppen af Euchaita i 1084, hvor de fortalte ham, at overfor Gud stod de alle lige. Siden dengang har man derfor fejret de tre hellige mænd med en fælles helligdag.

I nogle sogne fejrer man ved samme lejlighed den græske skrift. De tre hierarker var alle lærde mænd, og dagen bruges derfor ikke kun til at forkynde ortodokse kristne idealer men også til at markere betydningen af uddannelse og lærdom.


2. februar

Kristus fremstilles i templet (Kyndelmisse)

Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse. (Candelarum: lys og missa: messe). Under lysmessen holder man tændte lys under gudstjenesten. Helligdagen er en fejring af den begivenhed, hvor Jesus blev fremstillet i templet af sine forældre Maria og Josef fyrre dage efter sin fødsel.


Sidste halvdel af februar

Απόκριας (Apokriás) Karneval

Der afholdes spektakulære karnevaller i mange af de græske byer og et af de største er karnevallet i Rethymnon. Karnevallet, som på græsk kaldes 'Apokrias' markerer begyndelsen på fasten. Ordet 'Karneval' kommer sandsynligvis af 'carne levare', hvilket er latinsk og betyder 'fjern kød' eller 'carne vale', som betyder 'farvel til kød'. 'Apokrias' kommer af 'αποχή από το κρέας' (apochi apo to kreas) som kan oversættes med 'væk fra kød'.

Karnevalstraditionen rækker sandsynligvis tilbage til førkristne tider. I Grækenland mener man, at karnevalet er forbundet med tilbedelsen af Dionysus, den gamle græske gud for vin og 'inspireret galskab'.

Det græske karneval varer almindeligvis tre uger i løbet af hvilke en lang række begivenheder finder sted. Der er skattejagter, udstillinger, maskeballer og på 'Tyrofagis' søndagen (Fastelavns søndag - den sidste dag før fastelavns mandag, hvor fasten begynder) er der optog og parader i gaderne, og det fortsætter med fest, sang og dans til ud på de små timer.


Februar eller marts

Καθαρή Δευτέρα (Kathari Deftéra) Fastelavnsmandag

'Ren mandag' eller fastelavnsmandag er den første dag i fastetiden. Den falder i begyndelsen af den syvende uge før påskesøndag. Fasten, som begynder nu, betyder traditionelt, at man ikke må spise kød, fisk, æg, mælkeprodukter eller olie i de kommende 40 dage frem til påske.

Fastelavnsmandag er en officiel fridag i Grækenland. Mange mennesker fejrer den ved at tage på udflugt i bjergene eller ved havet. Det er også en udbredt skik at flyve med drager på denne dag. Eftersom det er forbudt at spise kød og fisk, er der opstået en tradition med at spise retter tilberedt af skaldyr, blæksprutter, rogn o.l. på denne dag.

I Melidoni (som er nabolandsbyen til Exantis beliggende ca. 4-5 km fra vores feriehus) praktiserer man stadig en gammel skik kaldet 'moutzouromata' hvor 'bander' løber rundt i gaderne og kaster sod og aske på de stakkels forbipasserende denne dag.


25. marts

Εικοσιπεντε Μαρτιου (Eikosipente Martiou) '25. marts'

Dette er en fridag med dobbelt anledning. Som en religiøs helligdag er dette Maria Bebudelsesdag. Altså dagen, hvor Maria fik at vide, at hun skulle føde Kristus.

Som verdslig helligdag markerer denne dag begyndelsen på den græske uafhængighedskrig mod tyrkerne (det Ottomaniske Imperium) i 1821. Der afholdes militærparader og andre ceremonier overalt i landet. Arkæologiske udgravninger og museer er lukkede.


23. april

Άγιος Γεώργιος (Agios Georghios) Festival

Denne helligdag fejres i flere byer og landsbyer på Kreta såvel som andre steder, hvor den ortodokse kirke er fremherskende. Det er navnedagen for Agios Georgios eller Sankt Georg. I den ortodokse tro er Agios Georgios en helgen af stor betydning. Han er velkendt fra legenden om 'Sankt Georg og Dragen'.

Navnet Georgios er afledt af det græske ord 'georgos', som betyder husmand eller bonde, fordi han opfattes som en slags åndelig bonde, der sår kristendommens frø. I Arahova finder der en tre dage lang festival sted og i Assi Gonia nær Chania følges den religiøse del af festen op med en fåreklipnings konkurrence mellem de lokale hyrder. I landsbyen Karoti, som ikke ligger langt fra vores feriebolig bringer hyrderne deres fåreflokke til kirken denne dag for at få dem velsignet.


April eller maj

Πάσχα (Pascha) Påske

Påsken er den vigtigste højtid i Grækenland og rummer de største religiøse begivenheder på året. På Langfredag går folk til gudstjeneste og senere går de syngende i procession rundt i gaderne med tændte lys i hænderne og bærende på et blomsterdekoreret epitafium. Lørdag aften omkring klokken elleve afholdes der gudstjeneste til fejring af Jesu genopstandelse. Lige før midnat bliver alt lys slukket og folk begiver sig ud på pladsen foran kirken.

Ved midnat når opstandelsesøjeblikket indtræffer tændes påskelyset. Klokkerne begynder at ringe og den hellige flamme går fra hånd til hånd mens menigheden tænder deres egne lys som de senere omhyggeligt bærer hjem. Omkring klokken to om natten efter gudstjenesten er det tradition at man går hjem og spiser 'Magiritsa' suppe (lavet af lammeindvolde). Ved at spise denne suppe markeres at den 40 dages lange faste op til påske nu er slut. Man har også påskeæg, som er farvet røde til minde om Jesu blod. Dem støder man mod hinanden for at fejre åbningen af Jesu grav. Det er samtidig en traditionel leg, hvor den sidste, der sidder tilbage med et æg, der ikke er knækket er vinderen.

Påskesøndag samles folk og spiser spidstegt lam. I nogle landsbyer på Kreta har man en særlig skik påskesøndag, hvor man tænder bål og brænder en dukke forestillende Judas Iskariot.


1. maj

Εργατική Πρωτομαγιά (Ergatiki Protomagia) Arbejdernes dag og Blomsterfest

Første maj er en almindelig fridag i Grækenland. Butikkerne holder lukket og det er en populær dag for udflugter og picnics. Første maj er også dagen for blomsterfesten (maj-fest). Selvom det er en tradition, der efterhånden er ved at uddø, er det skik at fejre foråret ved at samle vilde blomster (som regel krysantemum / okseøje), som bindes i kranse.

Disse maj-kranse bliver så hængt op over husets dør, hvor de hænger og tørrer frem til 23. juni (Skt. Hans Aften). Her bliver de tørre blomsterkranse brændt i forbindelse med en gammel tradition kaldet 'Ο Κλήδονας' (O Klidonas).


Maj

O Αναληψις (O Analipsis) Kristi Himmelfartsdag

På torsdagen 40 dage efter påske fejres 'Analipsis' (opstigningen) eller Kristi Himmelfart. Tidligere knyttedes en række ritualer til denne dag som f.eks. velsignelse af druer og frugt og der blev afholdt processioner med fakler og bannere udenfor kirkerne til minde om Kristus' opstigning til himmelen.


20.-27. maj

Mindedag for 'Slaget om Kreta'

Den 20. maj 1941 landede tusindvis af nazistiske faldskærmstropper på Kreta i en massiv invasion, der senere blev kendt som 'Slaget om Kreta'. De tyske tropper mødte hård modstand fra kretenske civile og de allierede styrker, der havde deres base på øen. Tyskerne mistede omkring 4.500 mænd ved invasionen. Alligevel lykkedes det tyskerne at indtage Kreta efter 10 dages kamp.

Den voldsomme modstand, som de tyske tropper mødte betød imidlertid, at Hitler skrinlagde alle planer om lignende angreb andre steder. 'Slaget om Kreta' var den første militære invasion, som hovedsageligt fandt sted ved hjælp af luftstyrker. Det var også første gang i krigens forløb, at tyskerne mødte væsentlig modstand fra en civilbefolkning. I dag mindes man slaget om Kreta med højtideligheder, mindegudstjenester og parader overalt på Kreta. Både i de større byer og i mange landsbyer.


Maj eller juni

Αγιου Πνευματος (Aghiou Pnevmatos) Pinse

'Helligåndsmandag' er endnu en af de helligdage, der flytter sig i kalenderen, fordi den bestemmes af, hvornår påsken falder. Den finder sted 50 dage efter påske. Dagen kendes uden for den ortodokse kirke som pinsedag. Dagen er viet til Helligånden.


23. eller 24. juni

Ο Κλήδονας (O Klidonas) 'Klidonas'-festen (Skt. Hans)

I Rethymnon og flere andre steder afholder man hvert år i juni en fest, der holder en ældgammel tradition i live kaldet 'O Klidonas'. Ordet refererer til 'tungetale' eller de mere eller mindre usammenhængende og uforståelige ytringer, der tilskrives en profetisk betydning under orakler og lignende ceremonier.

Tidligere forsøgte kirken at forbyde traditionen, fordi den har forbindelse til den gamle hedenske tilbedelse af solen og ilden. (Solhvervsfester). I dag ses de mere som en anledning til at samles og hygge sig. Solhvervsfesten er sammenfaldende med fejringen af 'Agios Ioannis' (Sankt Hans).

I den oprindelige tradition tændte man bål om aftenen den 23. juni, hvor de tørrede blomsterkranse, man havde lavet d. 1. maj blev afbrændt. Børn og unge skulle så springe over bålet tre gange. Ifølge den græske folketro har ilden kraft til at afværge onde ånder, uheld og sygdom. Ud på aftenen hentede de unge ugifte piger vand fra nærliggende kilder, som de hældte op i forskellige krukker. Alle andre ville undervejs komme med drillende tilråb i forsøg på at få dem til at protestere. Men pigerne skulle modstå det og forholde sig helt tavse, for det var vigtigt at 'vandet var tavst'.

Ned i hver sin krukke skulle pigerne nu lægge et eller andet personligt og værdifuldt, kaldet 'rizikari' (skæbne). Krukkerne skulle så blive stående med deres indhold natten over. Deres magi virkede da på den måde, at den mand, hver pige så i drømme den nat, ville blive hendes kommende ægtemand. Der var forskellige yderligere versioner af ritualet, som var en temmelig udførlig ceremoni i gamle dage. I dag lægges vægten mest på bålene, man skal springe over. Eller som den amerikanske skribent Robert Fulghum fortæller:

“Selv om jeg så godt efter, så jeg ingen unge kvinder, der bar vand, som i gamle dage. I det hele taget var der en bemærkelsesværdig mangel på jomfruer. Jeg fik at vide, at de fleste af dem var blevet trukket af sted af de unge mænd ned til stranden, hvor de drak øl. Men uden tvivl stadig indenfor rammerne af den gamle 'klidonas' tradition: "Ufornuftige handlinger og usammenhængende tale, som de opleves under gådefulde ceremonier af profetisk betydning". Som i de gode gamle dage".


Juli

Rethymnon Vinfestival

Igennem mere end 35 år har byen Rethymnon afholdt en vinfestival i juli måned. Festivalen finder sted i byens park lige uden for den gamle bydel og varer i tre uger. Der er optræden med traditionel græsk og kretensk folkemusik og dans. Og så er der gratis vin til alle, så det er en glimrende lejlighed til at smage på nogle af de mange forskellige lokale vine.


24. juli

Αποκατάσταση της Δημοκρατίας (Apokatastasi tis Dimokratias) Genindførelsen af demokratiet.

Kendes også under navnet Μεταπολίτευση, (Metapolitefsi; 'Ændring af styreform'). I 1967 tog en militærjunta magten i Grækenland ved et statskup. Diktaturet varede i syv år. En barsk periode, hvor omkring 87.000 blev arresteret og heraf 2.800 tortureret og 88 mennesker blev myrdet. Efter en række oprør og demonstrationer blev den tidligere premierminister Karamanlis hentet tilbage fra sit eksil og dannede en national enhedsregering, der bragte en afslutning på juntaens regime. det skete d. 24. juli, 1974. Begivenheden fejres med taler og ceremonier, men bortset herfra er det en almindelig arbejdsdag.


Juli-september

Rethymnon Renæssance Festival

Som det tydeligt fremgår af både arkitektur, kunst og litteratur er Rethymnon blevet den by, den er i dag, primært i løbet af renæssancen. Derfor har byen organiseret en renæssance festival hvert år siden 1987. I løbet af de tre uger, som festivalen varer er Rethymnon vært for en række teater og musikbegivenheder, ligesom der er udstillinger, gadeoptræden, dans og multi-medieshows.


15. august

Kοίμησις της Θεοτόκου (Koimisis tis Theotókou) Gudmoders hensoven

Denne dag er den vigtigste fejring af Jomfru Maria i det ortodokse kirkeår og en af de vigtigste religiøse højtider i det hele taget. På dagen højtideligholdes Jomfru Marias dødsdag. I den ortodokse tradition foregås dagen af en fasteperiode (fra 1. august) og på selve dagen afholdes kirkelige processioner efterfulgt af fællesspisning på torvene i landsbyerne.


20. august

Rethymnon Fisker Festival

Fiskernes festival i Rethymnon finder sted i byens gamle venetianske havn. Her er optræden med kretenske danse og der serveres gratis mad med grillet fisk, brød og vin.


8. september

Γέννηση της Θεοτόκου (Gennisi tis Theotókou) Gudmoders fødsel

På denne dag fejres Jomfru Marias fødselsdag. (Theotokos er en af Jomfru Marias titler. Den oversættes som regel med 'Gudmoder' eller 'Guds moder'). Ulig den romersk-katolske kirke tror man ikke indenfor den ortodokse kirke på Marias 'ubesmittede undfangelse'. Istedet tror man, at Maria blev født af et par aldrende og tidligere ufrugtbare forældre som svar på deres bønner. Denne festdag er den første indenfor kirkeåret og det er en af de 'tolv store fester' i den ortodokse liturgiske kalender.


14. september

Det Dyrebare og Livgivende Kors’ Ophøjelse

Festen for 'Det Dyrebare og Livgivende Kors’ Ophøjelse' opstod i Jerusalem i år 355 til minde om indvielsen af opstandelseskirken der. Men da kejserinde Helena (mor til den byzantinske kejser Konstantin) kort efter fandt resterne af det kors, Jesus var blevet korsfæstet på, blev denne begivenhed også markeret på den samme dag. De ikoner, der hører til denne festdag viser ofte Sankt Makarius, der løfter korset og viser det til menigheden som et tegn på sejr. Deraf navnet på dagen: 'Korsets ophøjelse'.


28. oktober

Επέτειος του 'Οχι (Epétios tou Ochi) "Ochi"-dagen

'Epétios tou Ochi' eller 'årsdagen for 'nej´et' markerer at grækerne nægtede at overgive sig til aksemagterne i 1940. Dagen fejres over hele Grækenland såvel som på Cypern og blandt grækere rundt omkring i verden. I Grækenland er det en officiel fridag med militærparader og processioner.

På dagen mindes man afvisningen af et ultimatum, som blev fremsat af den italienske diktator Mussolini den 28. oktober, 1940. I sit ultimatum forlangte han, at grækerne tillod aksemagternes militære styrker at gå ind på græsk territorium og besætte nogle såkaldte 'strategiske positioner'. Hvis man afslog ville der blive erklæret krig. Angiveligt blev det italienske ultimatum besvaret med et enkelt ord: Nej! Som svar angreb italienske styrker de græske grænser. Svaret markerede dermed begyndelsen på Grækenlands deltagelse i Anden Verdenskrig.


8. november

Mindedag for Arkadi massakren

Den første uge i november måned markerer årsdagene for massakren ved Arkadi Klostret i Rethymnon distriktet. Den 8. november mindes man begivenheden over hele præfekturatet og der afholdes en ceremoni i klostret, hvor de lokale bringer blomster og mindes de hundredvis af kretensere, der døde her under opstanden i 1866.


17. november

Πολυτεχνείο (Polytechneio) Mindedag for oprøret på Athens polytekniske anstalt

Dette billede fra oprøret ved den polytekniske læreanstalt 17. november 1973 er blevet et ikon for disse begivenheder og er blevet vist på alverdens avisforsider i og udenfor Grækenland. På denne dag markeres årsdagen for studenteroprøret i 1973 mod militærjuntaens styre (1967-1974). Det er kun en skolefridag.

Under juntaens diktatur var studenterorganisationerne i Grækenland blevet stærkt undertrykt. Det førte i november 1973 til uro, der startede ved Athens polytekniske læreanstalt, hvor studerende barrikaderede sig og udsendte radiomeddelelser imod juntaen. Efterhånden udviklede begivenhederne sig til et egentligt oprør, som endte i et blodbad i de tidlige morgentimer den 17. november. 24 civile blev dræbt udenfor den polytekniske læreanstalt. Billedet ovenfor, der viser en tank, der braser igennem portene til skolen, blev synonymt med begivenhederne. Studenternes protester var de første tegn på, at regimet under militærjuntaen med Georgios Papadopoulos i spidsen var ved at bryde sammen.


21. november

Τα Εισόδια - Gudmoders fremstilling i templet

Denne helligdag fejres den begivenhed hvor Jomfru Maria af sine forældre Joakim og Anna blev fremstillet i det jødiske tempel i Jerusalem, da hun var en ung pige. Ifølge traditionen var hun tempeltjenerinde indtil hun blev forlovet med Josef.


6. december

Άγιος Νικόλαος - Agios Nikolaos navnedag

Άγιος Νικόλαος Sankt Nikolaj er skytshelgen for sømænd, købmænd, skytter, børn og studerende i Grækenland. Hans navnedag fejres overalt den sjette december. Dagen markerer samtidig at julen begynder og det er en af de dage i december, hvor man giver hinanden gaver. Eftersom han er skytshelgen for søens folk dekorerer fiskerne deres både med blå og hvide lys til hans ære i juletiden og græske skibe har almindeligvis et ikon af Agios Nikolaos ombord. Det er også almindeligt at søfolk tænder lys og beder om en tryg rejse, når de skal på søen. Og hvis et skib kommer i havsnød vil kaptajnen bede til Sankt Nikolaj. Han kan så f.eks. love at ofre en 'tama' - en votivgave - i form af et lille skib, hvis helgenen hjælper skibet og besætningen sikkert i havn.


25. december

Χριστούγεννα (Christouyenna) Juledag

Καλά Χριστούγεννα και χρόνια πολλά (Kala Christouyenna ke chrónia pollá) Glædelig jul og 'mange år' (et langt liv) er de traditionelle julehilsener på græsk. Juletiden er de næstvigtigste helligdage i Grækenland kun overgået af påsken. Juledagene inkluderer ikke bare julen men også nytåret og helligtrekonger. Også adventsdagene er vigtige. Troende kristne faster i denne periode.

Når julen nærmer sig begynder folk at forberede sig på festen. Der bliver bagt honningkager (melomakarona) og sukkerkager (kourabiedes) som spises i løbet af juledagene. I gamle dage plejede man også at slagte en gris og tilberede forskellige specialiteter af kødet.

Denne tradition kan være en overlevering fra den romerske tid, hvor det var tradition at ofre en gris til guderne Dimitra og Kronos for at de skulle velsigne det kommende års høst. I vore dage har kalkunen overtaget grisens plads som julemad. Kalkunen blev introduceret til Kreta og Grækenland i 1824. På samme måde er juletræet en relativt ny skik i den kretenske jul.

En meget gammel skik, som stadig er udbredt er 'kalanda' dvs. julesange. Her går børn fra dør til dør og synger traditionelle julesange akkompagneret af en fløjte eller måske en triangel og ønsker på den måde husenes beboere en glædelig jul. Husmoderen vil som regel belønne børnene med lidt penge eller slik for indsatsen.