Her er vores sommerhus i solen

Villa Talea

Villa Talea er et traditionelt bygget landhus hyggeligt gemt ad vejen på en beskyttet bjergskråning ved Kretas nordlige kyst.
Huset ligger for sig selv med ca. ½ kilometer til nærmeste nabohus udenfor den lille, traditionelle landsby Exantis omkranset af vinmarker, frugthaver og olivenlunde.


Feriebolig for op til 5 personer

Villa Talea

Villa Talea kan rumme op til 5 personer. Bag de massive stenmure finder man i stueetagen en stor kombineret opholds- og spisestue med komfortable møbler og åben pejs.
I opholdsstuen er der TV/DVD og stereoanlæg. I stueetagen finder man også køkkenet og et toilet.
I det fuldt udstyrede køkken er der opvaskemaskine og alle de andre moderne bekvemmeligheder, der er med til at gøre opholdet behageligt.
På første sal er der to store komfortable soveværelser, et badeværelse og en stor balkon med en fantastisk udsigt over området. Omkring den private swimmingpool er der terrasser med udendørsmøbler.

Læs omLæs mere om den lokale landsby Exantis ved vores feriehus.


Langt væk og nær ved

Villa Talea

I lokalområdet er der mange muligheder for ture til områder af arkæologisk eller historisk interesse og smuk natur.

Og fra selve huset kan man nyde den uforstyrrede panoramaudsigt over Talea-bjergene og Ida bjergenes imponerende tinder med Timios Stavros (Psiloritis) – det højeste bjerg på Kreta – i baggrunden.

Selvom Villa Talea har en idyllisk, landlig beliggenhed, er der let adgang til landevejen, der forbinder Kreta fra øst til vest, og der er kun 3 km til den nærmeste strand.

De populære fiskerlandsbyer Balí og Panormos med strande, tavernaer og butikker ligger kun 5 km borte. Den nærmeste større by, Rethymnon ligger 25 km vest for Villa Talea.

Heraklion lufthavn kan nås i bil på 45 minutter. Lufthavnen i Chania på 1½ time.

Strande, bjerge, seværdigheder

Villa Talea ligger tæt på nogle af Kretas største seværdigheder som f.eks. Labyrinten i Knossos og Arkadi klostret.

Den centrale beliggenhed gør det let at udforske både øens vestlige og østlige side.

I bjerglandet lige syd for Villa Talea finder man Mylopótamos og Amari dalene med små bjerglandsbyer og en frodig natur.
En uspoleret idyl der relativt sjældent besøges af turister.

Nyhedsbrev fra Villa Talea

3 eller 4 gange årligt udsender vi et lille nyhedsbrev via mail.
Her vil du kunne få besked, hvis der er særlige tilbud ved leje af huset eller andre nyheder.
Du vil også kunne læse om nyt fra Kreta generelt, nyt på vores hjemmeside og meget mere.
Er du interesseret i at modtage nyhedsbrevet kan du klikke her.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen ved at klikke på 'afmeld' linket på et nyhedsbrev.
Du kan læse nye og gamle nyhedsbreve ved at gå til oversigten her.