Kretas geografi

"Kreta er en vidunderlig og dramatisk ø. Et miniaturekontinent med stejle bjerge, hundreder af kløfter, sjældne planter, uddøde dyrearter, tabte civilisationer og det karakteristiske landbrugsland med olivenlunde, vingårde og geder."
Moody & Rackham: The making of the Cretan landscape.

For 10 millioner år siden åbnede der sig et hav mellem det eurasiske og det afrikanske kontinent, da de to store kontinentalplader gled fra hinanden. Sammen med det meste af det, der i dag er Grækenland, blev Kreta oversvømmet af hav.

Senere, for mellem 1 og 3 millioner år siden, bevægede de to kontinenter sig igen mod hinanden og pressede grunden op mellem sig. Derved skabtes en lang, delvist undersøisk bjergkæde, hvor Kreta udgør den sydligste del.

Det er disse skiftevise opstigninger og fald som har skabt Kretas bjerge, kløfter og dale og sammen med årtusinders erosion og jordskælv har givet øen dens nuværende udseende.

Brug links'ene til højre for at lære mere om Kretas geografi.

Ved hjælp af satellitter, er det blevet konstateret, at disse bevægelser stadig pågår. Kreta, sammen med den sydlige Ægæiske Hav, bevæger sig omkring 3 centimeter mod syd hvert år. Samtidig bevæger det afrikanske kontinent sig nordpå med ca. 1 centimeter, så Kreta og Afrika er 4 centimeter tættere på hinanden hvert år. Disse bevægelser forårsager af og til jordskælv på øen.