Kretas geografi. Kort over Kreta

Kort over Kreta

Historiske kort over Kreta

Il regno tutto di Candia, 1651

Tegnet og publiceret af Marco Boschini, Venedig

Kort over Candia (Kreta)
Il regno tutto di Candia, 1651. Kortet er en del af en serie på 61 raderinger af Marco Boschini under titlen "Hele kongeriget Candia". Boschini var maler og gravør fra Venedig. Som forfatter skrev han flere publikationer om maleri og rejseguider til forskellige steder. Kortet betragtes som et fremragende stykke håndværk. Værket blev udgivet i Venedig i 1651 med det formål at øge opmærksomheden omkring forsvaret af Kreta, som det Osmanniske Rige havde forsøgt at erobre tre år tidligere. Dog forgæves, eftersom osmannerne erobrede Kreta i 1669.



Graeciae Pars Meridionalis, 1794.

Tegnet af Guillaume de L'Isle (1675-1726). Senere udgivet af Laurie og Whittle, London.

Kort over det sydlige Grækenland med de græske øer og Kreta.
Graeciae Pars Meridionalis, 1794. "Det siges, at Guillaumes evner som kartograf var så store, at han tegnede sit første kort da han var bare ni år gammel. Han blev undervist af J.D. Cassini i astronomi, naturvidenskab, matematik og kartografi. Ved at anvende disse forskellige discipliner sammen med de mange oplysninger fra det 18. århundredes navigatører, skabte Guillaume den teknik, der blev kendt som "videnskabelig kartografi". Denne revolutionerende tilgang ændrede kartografien og tegnede et mere præcist billede af verden". Uddrag fra beskrivelsen fra: Geographicus Rare Antique Maps.



Map of Crete

Fra The Geographical Journal, 1919. The Royal Geographical Society.

The Geographical Journal, september, 1919. Vol. LIV, No.3I.
Geographical Journal 1919.
The Royal Geographical Society er en britisk lærd forening, grundlagt i 1830 til fremme af den geografiske videnskab. I dag er det stadig et internationalt anerkendt center for geografi. Geographical Journal har været det akademiske tidsskrift for foreningen siden 1893. Kortet blev offentliggjort sammen med en artikel af den britiske rejsende, naturforsker og forfatter, Aubyn Bernard Rochfort Trevor-Battye, (1855-1922) om hans rejser til Kreta i 1908 og 1909. Også beskrevet i hans bog "Camping in Crete", Witherby, London, 1913.

Tilbage til Kretas geografi.