Museer & seværdigheder

Oversigt over museer, klostre og arkæologiske udgravninger på Kreta

Museer

Arkæologisk museum i Chania
Adresse og åbningstider:
Halidon 30, Chania
Tirsdag til søndag, 8 til 16.30

I den venetianske San Francisco kirke fra det 16. århundrede findes dette museum, der har arkæologiske samlinger fra Vestkreta. Fra stenalder til den romerske periode.


Museet for Samtidskunst
Adresse og åbningstider:
5, Heimaras Str. 741 00 Rethymnon

Museet for samtidskunst har en permanent udstilling af værker af Lefteris Kanakakis (1934-1985), en kendt Kretensisk maler født i Rethymnon. Desuden et bredt udvalg af værker af nutidige græske kunstnere fra omkring 1950 til i dag.


El Greco museet
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
'Archontika', Skoteini nær den byzantinske Panagia kirke.
Åbent dagligt fra 1.4. til 30.10., 9-19.

Museet har til huse i en renoveret post-byzantinsk bygning lidt uden for landsbyen Fodele. Nær museet ligger en fin lille byzantinsk kirke. Museet fortæller om El Grecos liv og kunst og udstiller reproduktioner af hans værker. Der er et cafeteria ved en lille gårdsplads foran museets indgang.


Rethymnon historisk museum og folkemindesamling
Adresse og åbningstider:
Vernardou 28-30, Rethymnon
Mandag til lørdag, 9.30 til 14.30

Museet giver et fint indblik i livet på landet på Kreta i gamle dage. Der er samlinger af brugskunst og landbrugsredskaber. Engelk skiltning og en velorganiseret udstilling.


Rethymnon arkæologiske museum
Adresse og åbningstider:
Den femkantede bastion overfor hovedporten af Fortezza
Åbent dagligt fra 8.30 til 15. Mandag lukket

Udstillingen omfatter genstande fra præfekturatet Rethymnon i kronologisk rækkefølge og efter udgravningssted. Minoisk keramik, neolitiske redskaber og mykenske figurer. Den gamle tyrkiske bygning i sig selv er også interessant. Engang var den et fængsel.


Historisk museum på Kreta
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Lysimahou Kalokerinou 7, Heraklion
Apr-Okt: mandag til fredag ​​fra 09:00 til 17:00, lørdag fra 09:00 til 15:00
Nov-Mar: Mandag til lørdag fra 09:00 til 15:00

Udstillingsgenstande fra de byzantinske og tyrkiske perioder. Kalkmalerier fra det 13. århundrede, mønter, smykker, keramik. Museet har et 'El Greco' maleri fra det 16. århundrede. Der er også en rekonstruktion af den græske forfatter og filosof, Nikos Kazantzakis' arbejdsværelse.


Historisk Museum Gavalochori
Adresse og åbningstider:
Gavalohori Apokoronou, 730 08 Chania
Mandag til fredag: 9 til 20, Lørdag: 9 til 19
Søndag: 10 til 13.30 og 17 til 20

Museet i sig selv er en traditionel, kretensisk bygning. Udstillingen er opdelt i 7 dele, der omhandler Silkeproduktion, Keramik, Knipling, stenarbejde og træskærerarbejder samt en del, der omhandler kretensernes kampe mod det osmaniske herredømme på Kreta.


Museet for 'Slaget om Kreta'
Adresse og åbningstider:
Hjørnet af Doukos Beaufort og Hatzidaki, Heraklion
Dagligt: ​​09:00 til 01:00

Museet fortæller historien om et af de vigtigste historiske slag under Anden Verdenskrig gennem en serie af fotografier og militære genstande. Slaget om Kreta 1941 begyndte med nazistiske Tysklands angreb fra luften, som blev mødt med kraftig civil modstand.


Lychnostatis frilandsmuseum
Adresse og åbningstider:
Limin Hersonisou 70014 Hersonissos
Dagligt undt. lørdage 9-14

Lychnostatis er et frilandsmuseum, der fokuserer på kretensisk folklore og etnologi, natur og miljø fra det førindustrielle Kreta i det 19. og 20. århundrede. Genskabte traditionelle huse, landsbrugsredskaber, et keramikværksted, en olivenmølle, landbrugshaver og der er et friluftsteater.


Aghios Nikolaos museum
Adresse og åbningstider:
74 Konstantinou Palaiologou Str., Τ.Κ. 72100, Agios Nikolaos
Dagligt undt. mandage: 8.30 til 19.30 (vinter: til 15.00)

Det er et lille museum med genstande fra hele det østlige Kreta. Museet har udstillinger, der dækker den minoiske periode samt de græske og romerske perioder. Der er blandt andet en meget stor samling af vaser.


Naturhistorisk museum på Kreta
Hjemmeside

Adresse og åbningstider:
Sofokli Venizelou Avenue, 71409 Heraklion
Tirsdag - søndag: 10 til 19 (lukket mandag)

Det naturhistoriske museum på Kreta hører under Kretas universitet. Det præsenterer Kretas økosystemer, der hører til blandt de rigeste i verden. Museet har et oplevelsecenter med interaktive, børnevenlige aktiviteter.


Nikos Kazantzakis Museum
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Landsbyen Myrtia
Marts - Oktober: Dagligt fra 9 til 17
November - Februar: Søndage fra 10 til 15

Nikos Kazantzakis Museet ligger i landsbyen Myrtia, 15 kilometer syd for Heraklion. Museet udstiller manuskripter og noter af forfatteren, uddrag af hans korrespondance, førsteudgaver af hans arbejder på græsk og andre sprog, fotografisk materiale og souvenirs fra hans mange rejser, personlige effekter, materiale fra teaterproduktioner over hans arbejde, portrætter og skulpturer.


Den byzantinske Samling
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
San Salvatore kirken, 82 Theotokopoulou Str., den gamle by
Mandag: 13 til 19.30, Tirsdag-søndag: 8.30 til 19.30

I den gamle venetianske San Salvatore kirke findes en fin samling af byzantinsk kunst. Der udstilles skulpturer, freskomalerier, ikoner, mønter, smykker og keramik fra den lange periode, hvor Kreta var en del af det østromerske rige.


Heraklions Arkæologiske Museum
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Xanthoudidou 2, 71202 Heraklion
Mandag: 13.00-19.30, Tirsdag-Fredag: 08.00-19.30
Mellem 1. November og 31. Marts, 08:30-15:00

Heraklions arkæologiske museum er et af Europas vigtigste museer, hvilket især skyldes den minoiske samling, der er verdens største. Museet udstiller arkæologiske genstande fra 5.500 år af Kretas historie.
Obs! Siden 2006 har museet været under renovation. Det forventes at genåbne i foråret 2012. Indtil da er kun en mindre samling med de vigtigste genstande er tilgængelig.


Heraklions museum for visuel kunst
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
3 Nymphon Str.,Heraklion
Mandag til fredag: 10 til 13

Museet har som formål at være et mødested for kunstnere og kunstelskere. Der er vekslende udstillinger fra forskellige samlinger af græsk nutidskunst. Der afholdes seminarer, konferencer og koncerter.


Etnologisk museum
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Voroi Pirgiotissis, 70200, Heraklion, Crete
Dagligt: 10.00 til 18.00

Museet fokuserer på kretensk etnologi gennem mere end 3.000 år. Udstillingen er delt i 7 dele, der omhandler fødevarer, arkitektur, transport, skikke og traditioner, social organisering, vævning og produktion. Museet driver et forskningscenter for udforskning af den menneskelige indflydelse på Kretas økosystemer.


Søhistorisk museum i Chania
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Akti Kountourioti GR 731 36 Chania
Dagligt: 9.00 til 14.00 (1.11 - 31.03)
Dagligt: 9.00 til 16.00 (1.4 - 31.10)

Museet ligger ved den gamle havn i Chania. Udstillingen inkluderer skibsmodeller, nautiske instrumenter, malerier og fotografier. I alt mere end 2.500 genstande, der opdelt i 13 kronologiske dele, dækker søfartens historie på Kreta.


Krigshistorisk museum i Chania
Hjemmeside
Adresse og åbningstider:
Ved byparken på hjørnet af I. Sfakianaki og Tzanakaki
Tirsdag til lørdag: 09 – 13

Museet rummer primært genstande fra perioden 1821 til 1945. Det dækker historien om de seneste væsentlige krigshandlinger, som Grækenland og Kreta har været involveret i. Den græske frihedskrig, de makedonske krige, kampagnerne i Lilleasien, første verdenskrig og anden verdenskrig.


Read aboutSe også: Rethymnon. Seværdigheder og museer

Read aboutSe også: Chania. Seværdigheder og museer

Read aboutSe også: Heraklion. Seværdigheder og museer



Klostre

Vrontisiou klostret
Klostret stammer fra den tidlige byzantinske tid. Det er nævnt i skrifter fra 1323. Det ligger med en storslået udsigt over Messara sletten og det libyske hav mellem landsbyerne Zaros og Vorizia. Klosterkirken er viet til Sankt Antonius. Klostret var i den venetianske tid et vigtigt centrum for tidens kunstnere og angiveligt skulle både Michaelis Damaskinos og El Greco have været her.


Varsamonerou klostret
Klostret ligger udenfor landsbyen Voriza godt 50 km syd for Heraklion. Klostret blev forladt allerede i det tidlige 1700-tal og er i dag delvist i ruiner. Men kirken har nogle af de mest bemærkelsesværdige freskomalerier på Kreta.


Epanofisis klostret
Ca. 30 km fra Heraklion ligger Epanofisis klostret, der er et af de største klostre på Kreta. Det er berømt for sine fester til ære for Sankt Georg (3.4 og 23.11), hvor omegnens bønder kommer med gaver i form af lam og lokal ost til klostret. Der er et museum i klostret.


Gorgolaini klostret
I nærheden af landsbyen Asites for foden af Psiloritis ligger Gorgolaini klostret. Bygningerne er fra den venetianske periode, men klostret er nævnt helt tilbage i 1200-tallet. Kirken fra 1627 er viet til Sankt Georg. Klostergården skygges af store træer, af hvilke nogle er fredede på grund af deres størrelse og skønhed.


Hryssoskalitissa klostret
Tæt på Elafonisi øen ved Kretas sydvestlige hjørne ligger dette kloster, hvis navn betyder 'det gyldne trin'. For at komme til klostret, som ligger højt hævet på en klippe må man tage de 98 trin ad en udhugget trappe. Ifølge traditionen var sidste trin lavet af guld, som kun de troende kunne se. Deraf klostrets navn. Det er muligt at overnatte på klostret, hvis der er ledige munkeceller at bo i.


Panagia Kaliviani klostret
Dette kloster ligger ca. 60 km fra Heraklion ad vejen mod Festos. Der er et lille byzantisk kapel med freskoer, men i dårlig forfatning. den nuværende kirke er bygget i 1911 og klostret rummer også et hjem for forældreløse piger etableret i 1958.

Arkæologiske udgravninger

Festos
Paladset ved Festos (eller Phaistos) ligger på Messarasletten syd for Psiloritis bjergene. Området har været beboet i ca. 6.000 år, men palads ruinerne stammer fra mellem 1.850 f.v.t. og 1.400 f.v.t. På dette tidspunkt blev paladset sandsynligvis ødelagt af et jordskælv. Det er det næststørste minoiske palads efter Knossos. Ruinerne er ikke blevet så gennemgribende rekonstruerede som Knossos.

In 1908 fandt man den berømte Festos Disk på stedet. Det er en cirkulær platte af brændt ler med påtrykte hieroglyfer, som er blevet et af arkæologiens mysterier, da man ikke kan tyde tegnene. Festos disk'en kan i dag ses på Heraklions arkæologiske museum.