Praktiske oplysninger om feriehuset

Lejebetingelser

Læs de generelle betingelser for leje af feriehuset her.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er inkluderet i lejen?

Lejen inkluderer:

Tilbage til toppen

Hvad er IKKE inkluderet i lejen?

Transaktionsomkostninger:

Hvis din bank beregner transaktionsomkostninger, skal dette tilægges lejeprisen. Det beløb, der fremgår af kontrakten skal være det nettobeløb, der indsættes på vores konto.

Transport:

Du skal selv forestå transporten til og fra ferieboligen. Information om flyafgange og billeje finder du på denne hjemmeside.

Rejseforsikringer:

Vi anbefaler, at du tegner rejse- og sygeforsikring for alle deltagere i rejseselskabet.

Badehåndklæder:

Lejere skal selv medbringe håndklæder til brug ved pool / strand.

Elektricitet:

Elektricitet er ikke inkluderet. Omkostningen vil blive fratrukket depositum i forhold til det faktiske forbrug.

Ekstra:

Særlige ydelser, som ikke specielt nævnes i kontrakten skal almindeligvis betales på stedet.

Tilbage til toppen

Kan jeg få en ekstra seng?

Desværre nej. Det maksimale antal personer, der kan bo i ferieboligen er 5 og der er senge og sengelinned til dette antal personer.

Tilbage til toppen

Hvor rolige er omgivelserne?

Villa Talea ligger i et landområde med en halv kilometer til nærmeste nabo. Feriehuset ligger vej en lille vej, som kun meget få benytter. Man vil derfor ikke blive forstyrret af hverken diskoteker, tavernaer eller forbipasserende trafik.
Men man bør huske, at også landområder har deres lyde. Haner, der galer, hunde, der gør, cikader - og af og til lyden af klokker fra de forbipasserende fåreflokke. Den slags 'støj' kan begynde tidligt og vare ved til ud på aftenen.

Tilbage til toppen

Hvad med aircondition?

Aircondition kan være behageligt i et varmt middelhavsklima. I Villa Talea er der aircondition i de to soveværelser. Men aircondition forbruger rigtig meget strøm og på Kreta er der strømafbrydelser oftere på meget varme dage end ellers! Af miljøhensyn og af hensyn til strømforbruget beder vi om, at man ikke sætter temperaturen lavere end 22º samt at man sikrer sig, at alle vinduer og døre til rummene er lukkede, når aircondition anlægget er i brug.
Man bedes også sikre sig, at der er slukket for aircondition anlægget, når huset er tomt. Af hensyn til ens egen sundhed anbefaler vi at man ikke lader aircondition anlægget køre hele natten igennem. Det kan medføre problemer i hals og ører. Man opnår som regel en god naturlig nattesøvn bedre, hvis man lader et vindue stå åbent.
På grund af de tykke stenmure og termoglasvinduerne er der i øvrigt som regel mellem 20 og 24 grader inde i huset uanset at temperaturen udenfor kan være både 10 og 20 grader højere.

Tilbage til toppen

Er der lokal assistance?

Ja. Vi har en engelsk- og græsktalende lokal repræsentant, som bor i nærheden. Vi udleverer telefonnummer, hvis man får brug for hjælp. Hun vil med glæde besvare spørgsmål og løse eventuelle problemer, hvis sådanne opstår.
Vores repræsentant vil ikke på nogen måde forsøge at 'organisere ferien', men vi håber, det er betryggende at vide, at hun er i nærheden, hvis der skulle opstå behov for hjælp.

Tilbage til toppen

Er min booking og betaling sikker?

Ja. Men tag ikke bare vores ord for det! Det er klart, at man kan være optaget af sikkerhed for ens booking og ens penge, når man handler over nettet med en udlejer, man ikke kender via en upersonlig hjemmeside. Her er derfor en forklaring på, hvordan vi håndterer betalinger: Sikker betaling: Vi accepterer betaling via bankoverførsel og fremsender de nødvendige detaljer herom i den e-mail, man får, som bekræftelse på ens reservation. Ved denne type betaling står ens egen bank for sikkerheden.
Vi accepterer også betaling via PayPal sikker online betaling. Med over 100 millioner konti i 190 lande og regioner er det et af verdens mest benyttede sikre betalingssystemer på nettet. Ønsker du at vide mere om PayPal og sikker betaling online, kan du klikke her. Vi modtager ikke personlige checks, bankchecks, postchecks, eller money gram.
Andre sikkerheds spørgsmål: På kontaktsiden på denne hjemmeside kan du finde vores adresse i Danmark og vore telefonnumre. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os og/eller kontrollere adressen. Som det fremgår af denne hjemmeside har vores feriehus licens fra den græske stat: EOT (den græske stats turist organisation). Endelig er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os og få henvisninger til tidligere gæster i feriehuset eller for spørgsmål i øvrigt.

Tilbage til toppen

Hvordan er vejret?

Vi har beskrevet gennemsnitstemperaturer og vejrforhold for Kretas nordkyst på vores side om 'Klimaet' under 'Seværdigheder'.

Tilbage til toppen

Hvor køber jeg dagligvarer?

Vi tilråder, at man køber dagligvarer på vej fra lufthavnen til villaen. Normalt vil rengøringen have fjernet alle forbrugsvarer, som tidligere lejere måtte have efterladt. Til den første aften og morgen kan vi levere en velkomstkurv med bl.a. landsbyens lokale produkter. Sammen med den øvrige information modtager du også oplysninger om nærliggende indkøbsmuligheder. Læs om vores velkomstkurv her.

Tilbage til toppen

Er der en babyseng / babystol?

Der stilles en babyseng til rådighed uden ekstra omkostninger. Men gæster må selv sørge for sengetøj hertil. Vi har ikke nogen babystol i Villa Talea.

Tilbage til toppen

Må jeg medbringe kæledyr?

Nej, desværre. Der må af hensyn til vedligeholdelse og eventuelle allergiske lejere ikke medbringes kæledyr i huset.

Tilbage til toppen

Hvornår er ankomst- og afrejsetiderne?

Villa Talea vil normalt være klar til indflytning fra klokken 16 på ankomstdagen. Hvis det er muligt vil vi forsøge at gøre huset klar tidligere for gæster, der ankommer med tidlige flyforbindelser. Men vi beder om forståelse for, at huset ikke altid kan være helt klar tidligere end klokken 16. Bemærk venligst at gæster skal forlade huset senest klokken 10 om formiddagen på afrejsedagen, så feriehuset kan blive klargjort til nye gæster.

Tilbage til toppen

Hvordan er det at køre bil på Kreta?

Vejene på Kreta varierer meget m.h.t. størrelse og tilstand. De større byer forbindes af store landeveje, de mindre af småveje. Langs Kretas nordlige kyst løber en stor landevej / motorvej (the National Road) fra Agios Nikolaos til Kastelli (Kissamos) via Heraklion, Rethymnon og Chania. Flere steder er denne vej en to- eller firespors vej hvor de modsatrettede kørebaner er adskilte.
Kører man væk fra nordkysten bliver vejene mindre og de kan ende blindt. Hvis man kører ud i de fjernest beliggende egne vil store dele af strækningerne kun være med grusveje. Det er almindeligt i bjergene midt på øen. Nogle af disse bjergveje er kun passable med firehjulstrækkere.
Regler for kørsel på Kreta: Man kører i højre side på Kreta og der er altid højrevigepligt med mindre andet er angivet. Det betyder bl.a. at biler som kører ind i en rundkørsel har forkørselsret. Biler, der allerede er inde i rundkørslen skal holde tilbage.
Hvis der er ringe plads til overhaling på en vej forventes det, at man trækker ind i nødsporet for at give plads til bagfrakommende overhalende køretøjer. Her bør man dog være opmærksom på at nødsporet kan være meget smalt og det kan ophøre brat eller være blokeret af nedfaldne klippestykker.
Trafikskiltene på Kreta er næsten overalt både på græsk og engelsk og grækerne bruger de samme internationalt anerkendte skilte som i Europa i øvrigt.
Parkering er tilladt langs de fleste veje i byerne, men det kan være svært at finde en plads. Nogle steder skal man købe en parkeringsbillet. Det kan man typisk købe i en nærliggende kiosk, kaldet en 'περίπτερο' (periptero).
Hastighedsgrænser på Kreta: 50 km / timen (30 mph) i bebygget område, 90 km /timen (56 mph) på landevejen. Dertil er der vejskilte, der informerer om hastighedsgrænserne, der kan variere fra et område til et andet. Og når det er sagt skal man i øvrigt ikke forvente, at grænserne bliver overholdt af de fleste!
Alkohol kontrol foretages jævnligt på vejene. Grænsen er en promille på 0,5.

Benzin / diesel: Mange benzinstationer lukker klokken 7 om aftenen - undtaget de fleste stationer langs den store landevej ved nordkysten. I de fleste byer vil der være mindst en benzinstation, der har åbent også om aftenen / natten. Kun få stationer accepterer betaling med kreditkort. Blyfri benzin kan købes overalt. Det er stationens personale, der tanker op. Der er ikke selvbetjening på Kreta. Der er ingen benzinstationer, hvor man kan købe benzin med kreditkort efter lukketid.

Tilbage til toppen

Hvad med vask og rengøring?

I Villa Talea, bliver der leveret rent sengelinned og håndklæder som skiftet en gang hver 7 dag. Rengøring foretages ligeledes en gang ugentligt. Det betyder at huset er rengjort ved ankomsten og rengøres i slutningen af hver uge, opholdet varer. Swimmingpoolen rengøres og vedligeholdes minimum en gang om ugen. I højsæsonen oftere.
Vores rengøringshjælp sørger for at holde huset i god orden igennem hele sæsonen og vil ordne badeværelser, gulve, tørre støv af osv. men vil normalt ikke vaske op. (Det klarer opvaskemaskinen) Hvis du har spørgsmål vedrørende rengøring / hushjælp, bedes du stille disse i besked-feltet, når du booker huset. Vi vil gøre hvad vi kan for at være behjælpelige. Oplever du, at rengøringen på nogen måder er mangelfuldt bedes du kontakte os med det samme, så vi kan få rettet op på det, da vi jo ikke har mulighed for personligt at overvåge denne service.

Tilbage til toppen

Hvad er en EOT licens?

For lovligt at kunne udleje en græsk ejendom til feriegæster skal man have en licens fra den græske stats turistorganisation (EOT - Ellinikos Organismos Tourismou). Det er en langvarig og kostbar affære at få denne licens, så nogle udlejere undlader det. Men de græske myndigheder slår hårdt ned på udlejere, der ikke har licens, så det er ikke umagen værd at lade være. Og først og fremmest er det til gavn for lejerne! Licensen garanterer at huset og faciliteterne lever op til visse minimumsstandarder.

Tilbage til toppen

Internetadgang

Villa Talea har gratis trådløst internet via satellitforbindelse.
Sammen med de øvrige praktiske oplysninger, du modtager i forbindelse med lejen, vil du også få oplyst adgangskoder m.m. til netværket.

Tilbage til toppen