Lej et landhus på Kreta

Feriebolig med privat swimmingpool nær Rethymnon, det centrale Kreta.

Villa Talea er et smukt traditionelt bygget stenhus med privat swimmingpool og en storslået udsigt. Huset ligger i rolige, landlige omgivelser udenfor den lille landsby Exantis i det centrale Kreta. Der er let adgang til strande, landevej og lufthavne.

Luksus du har råd til
Villa Talea er en fuldt udstyret kvalitets feriebolig. Med to soveværelser og mulighed for en ekstra opredning er huset den perfekte ramme om en ferie for op til 5 personer.
Du kan leje vores feriehus fra april til og med oktober. Hvis du lejer huset i mere end to uger giver vi 10% rabat.

Det er let at leje
Alt hvad du behøver at gøre er at reservere lejeperioden på vores kalender og udfylde en simpel formular via vores Kontakt side. Du kan sikre din reservation ved at betale depositum med det samme – enten ved bankoverførsel eller kreditkort via PayPal’s sikrede online betalingssystem.
Har du spørgsmål, kommentarer eller særlige behov og ønsker, kan du anføre dem i kommentar feltet i kontaktformularen. Vi taler dansk, engelsk og tysk og forstår også de øvrige skandinaviske sprog udover dansk.

Praktiske informationer
Når du lejer vores ferievilla vil vi gøre hvad vi kan for at du føler dig tryg og velinformeret. Derfor har vi samlet en række praktiske oplysninger, der forhåbentlig vil give dig en grundig og ærlig information om ferieboligen og ferien på Kreta.

Seværdigheder & Aktiviteter ved ferieboligen
Kretas rige historie og kultur og den storslåede natur på øen tilbyder de besøgende et væld af aktiviteter og muligheder. Og når du vælger Villa Talea som din feriebolig har du let adgang til at udforske både øst- og vestsiden af Kreta.

Her har vi beskrevet Kretas historie, kultur og natur – og en del af de seværdigheder og aktiviteter, du kan opleve i nærheden af Villa Talea.
Der er også information om strande, restauranter og tavernaer i omegnen af feriehuset – og aktiviteter lige fra bjergvandringer til dykning, museer, vinsmagning, golf og en hel masse mere.